Parkgolf regler og instruktion

  • Før start trækkes der lod om, hvem der starter ved første hul. Herefter er det den som brugte færrest slag ved foregående hul som starter.

    Efter udslag er det altid den spiller der er længst fra hullet som er næste spiller.

    Golfbolden skal tees op ved første slag på hvert hul.

  • Den der kommer gennem 9 huller i færrest slag har vundet.

  • Tag fat om kølleskaftet med venstre hånd øverst og højre hånd lige derunder

    Er du venstrehåndet, skal højre hånd være øverst

    Stå med ligevægt på fødderne , strakte arme og så tilpas oprejst at køllehovedet svæver 10 cm. over græsset. Gå så ned i knæ til køllehovedet rører græsset. Hold denne stilling gennem hele slaget. Tag et par prøvesving uden bold. Køllen skal svinges i en lige linje som et pendulsving.

    Prøv at svinge igennem, mens du fokuserer på et græsstrå der hvor bolden vil være.

    Sæt bolden op på tee’en på udslagspladen. Sæt køllehovedet ned på pladen lige bag bolden. Læg mærke til pilen på køllehovedets overside. Denne pil skal ramme lige midt på bolden.

    Sving langsomt køllen bagud – max til vandret – og sving så hurtigt køllen fremad og ram bolden lige der hvor køllehovedets pil er. Fortsæt kølle svingets retning mod hullet, altså et pendulsving.

    Når du har ramt bolden, skal du blive ved at kigge præcis der hvor bolden var. Hvis du ikke gør det bevæger du kroppen og bolden bliver ikke ramt ordentligt.

  • Rundt om golfanlægget og mellem banerne er der opsat hvide “out-of-bounds”-pinde. Slår man kuglen over en lige linje mellem disse pinde (det er forkanten af pinden, som danner linjen) skal kuglen lægges en køllelængde ind mod banen, målt på det sted hvor kuglen krydsede “out-of-bounds-linjen”. Der tillægges 2 straffe slag.

    FRI DROP:

    Hvis kuglen lander i et blomsterbed eller ikke er ‘spilbar’, må den flyttes en køllelængde, men ikke tættere på hullet. Ingen strafslag

  • Luftslag - Slag hvor du ikke rammer bolden, giver 1 straffeslag.

  • Hvis din kugle rammer en andens bold, skal den bold der bliver ramt genplaceres.

    Hvis en anden spillers bold ligger i fare for at blive ramt, kan man bede spilleren om at spille sin bold først eller lægge bolden en køllelængde væk. Husk at genplacere når bolden skal spilles.